
Af Lauge Floris Larsen og Atelier for Byers Rum.
'Show Me the Budget' er et mangefacetteret projekt: en udstilling, en prototype på en pluralistisk tilgang til byudvikling, en igangværende samtale, en enorm by-model, et fysisk debatindlæg.
Med udgangspunkt i Refshaleøens kommende udvikling ønskede vi at skabe et konkret bud på en anden vej frem i udviklingen af ny by, på Refshaleøen, i København men også generelt i byerne rundt omkring i verden. Projektet, der blev udvalgt til og udstillet på CAFx Arkitekturbiennalen i 2025, tager fysisk form i en model i 1:250 med tilhørende medier. Installationen fungerer som prisme for en række samtaler om hvordan vi kan udvikle nye bydele mere pluralistisk: henover 100 år, med 1000 små aktører. Projektet viser, at ny by ikke behøver at være kedelig, generisk eller elitær - og at byer for et bredere flertal ikke behøver at være urentabel for udviklere. Show Me the Budget-modellen turnerer fortsat rundt i byen, da en essentiel ambition med værket er, at trække samtalen om byen ud af pdf’erne og tættere på byens borgere.
Skal modellen ud og stå i dit forsamlingshus, galleri eller til jeres debatarrangement? Slå på tråden.
Show Me the Budget er støttet af Dreyers Fond, Det Kongelige Akademi og Christianshavns Lokaludvalg.
Fotos: Atelier for Byers Rum og Maja Flink.










Projektet forestiller sig et Refshaleøen om 100 år; et nabolag der er skudt op på 1000 små plots af land og bygget af en multitude af aktører, fremfor tre store udviklere. De mange små aktører er formelt arrangeret i en række laug, der forpligter dem på at tage vare på de fælles rum og de nære sammenhænge. I denne fremtid er der skæve gyder, underlige cornershops, kajakkanaler, lommeparker, skrammel-legepladser, pariserhjul og koncertsteder. Der er boliger til fortravlede studerende, mere eller mindre forpligtende kollektiver, små og større familier, karriere-par og revyforfattere.

Atelier for Byers Rum
Strandgade 30, st. tv.
DK – 1401 København K
Phone
CVR
37 85 42 63

Atelier for Byers Rum
Strandgade 30, st. tv.
DK – 1401 København K
Phone
CVR
37 85 42 63